Det er der ikke fordi det er et fritidsprojekt for undertegnede. Hvis jeg mod forventning kan støve over 100 timers sivslåning op om året kommer der et CVR-nummer med det samme.
Det er et glimrende spørgsmål da det eneste det kræver er en tålelig fysik og masser af stædighed. Jeg har bemærket at der er forbavsende få der har lyst til at bruge deres tid på sivslåning, og det er der, jeg er en mulighed. Siv stikker og befinder sig oftest på fugtigt vildsomt terræn, eller endnu sjovere, i vand! Derudover er engarealer heldigvis befolket af et utal af flyvende dyr, hvilket igen er godt for biodiversiteten men ikke særlig rart når man udfører hårdt fysisk arbejde, og det er det!
Ja, jeg tager 450 i timen (men intet for kørsel!), dog giver jeg i særlige tilfælde rabat såfremt det er et projekt som skal udmunde i indhegning af arealet og udsætning af vild eller klappekvæg, simpelthen fordi jeg synes den slags er helt utroligt hyggelige! Derudover giver jeg også rabat til fastboende på Lolland, på Lolland, fordi det er min mødrene ø som til min store rædsel er ved at falde sammen og gro til. Så får mine kunder også fornøjelsen af at se en akademiker i våddragt rende rundt og kampsvede, hvilket jo altid er festligt ![]()
Som ekstra bonus er håndslåning utrolig skånsomt for dyrelivet, og det er på alle måder bestemt værd at tage med ![]()
Nej det er ej, alt over 2 hektar (20.000 m2) vil jeg på det bestemteste fraråde, simpelthen fordi det tager RIGTIG LANG TID. På tørre jorde vil jeg anbefale en traktor udstyret med en monteret fingerklipper eller en anden slåmaskine. Hvis Furesøen eller andre store vådområder skal ryddes vil jeg på det skarpeste anbefale at man finder en af de land og vandgående slåningsmaskiner de flinke hollændere har udviklet, og som nu heldigvis er at forefinde i Danmark. Jeg er egnet til små, og eller, uvejsomme fugtige arealer. Jeg bruger udelukkende håndfingerklipper (stort hækklipperblad på stang), samt buskrydder med metalklinge. I sommermånederne er bundvegetationen ofte så tyk så håndfingerklipperen ikke kan trække igennem den, og så er den eneste mulighed desværre buskrydderen, som altså er noget langsommere
Jeg har begrænset mit slåningsområde til Sjælland og Sydhavsøerne, fordi der er langt fra mig til Fyn og Jylland.
Ja, har våddragt når gummistøvler er utilstrækkelige. Dog må jeg holde mig fra vandflader med bundløs mudret bund, for den slags er mildest talt farlig, og man kan ikke slå siv hvis man sidder fast eller er druknet.
Det gør jeg helt bestemt, og det koster gratis. Typisk vil jeg løbe terrænet igennem, for hvor længe det tager at slå det kommer selvfølgelig an på arealets størrelse, tykkelsen af vegetationen, og ikke mindst, terrænet og vandstanden!
Det kan jeg godt, men det tager rigtig lang tid, så det vil jeg egentlig ikke anbefale at I kaster penge efter. Sivområder bliver ofte oversvømmede så enten samler de afklippede siv sig i en lang bræmme (se billeder!) et eller andet sted, eller også driver de væk. Så kan man jo tage stilling til om de ligger godt hvor de er endt – men altså, hvis I vil have dem samlet sammen skal jeg nok samle dem sammen. ![]()
Jeg drømmer i al beskedenhed om et Danmark med fuld beskæftigelse og afgræssede engarealer fyldt med hyggeligt klappekvæg. En naiv drøm, men jeg vil i hvert fald slå hvad jeg kan nå, og hvis jeg får inspireret nogen undervejs til at fatte buskrydderen, fingerklipperen, eller sætte kvæg ud, jamen så er alting godt. ![]()